Silkeorg

Arrangementer

Politisk program

Børn og unge

Børn, unge og uddannelse er en hjertesag for Radikale Venstre. Al radikal politik i Silkeborg kommune tager udgangspunkt i vores generationskontrakt. Derfor skal økonomien i skolerne og dagtilbudene i kommunen forbedres, så vi kan leve op til vores ambitioner om uddannelsestilbud af højeste kvalitet.

Klima og miljø

Meget simpelt kan Radikale Venstres klima- og miljøpolitik koges ned til: Vi ønsker mindre CO2 i atmosfæren og højere biodiversitet i naturen. Vi støtter de initiativer, som er igangsat af Silkeborg kommune med henblik på at leve op til FNs og Folketingets målsætninger.

Kultur, fritid og outdoor

Flere borgere i Silkeborg skal have mulighed for at kunne deltage i kommunens kultur-, fritids-, outdoor- og idrætsliv. Vi ønsker at støtte op om det inkluderende og favnende foreningsliv, som alle kan være en del af og høre med til. Samtidigt ønsker vi at foreningslivet i høj grad skal inddrage søhøjlandets enestående natur.

Socialpolitik

Den økonomiske ulighed er stigende, og dette opfatter vi i Radikale Venstre som en trussel mod friheden i samfundet. Som borgere skal vi kunne stole på, at et net griber os, hvis vi er syge eller udsatte. Samtidigt fortjener alle at blive mødt med klare forventninger. Derfor er det vores målsætning, at så mange som muligt er en del af arbejdsmarkedet, i den udstrækning det er muligt.

Sundhed

Med rod i den frie og lige adgang til det danske sundhedsvæsen, ønsker vi i Radikale Venstre at øge sundheden ved forebyggelse og nærmere sundhedstilbud. Forebyggelse skal især have fokus på de væsentligste årsager til dårligt helbred: Ensomhed og social ulighed, alkohol, rygning og svær overvægt. Derudover ønsker vi en døgnbemandet skadestue på sygehuset i Silkeborg, samt at bevare bloddonorklinikken og den psykiatriske skadestue.

Ældre

Den voksende andel af ældre borgere i kommunen kan ikke understøttes af penge alene. Det er nødvendigt at indføre tiltag, som kan forbedre arbejdsvilkårerne på plejehjemmene og i ældreplejen, så der bliver mere tid til det der betyder noget: Pleje. Dette betyder i høj grad større indflydelse blandt plejepersonalet i tilrettelæggelse af egne arbejdsgange.

Plan og vej

Silkeborg er en kommune i udvikling, og det er derfor vigtigt at træffe de rigtige, bæredygtige beslutninger tidligt, så vi kan understøtte en stigende befolkning. Byfortætningen i Silkeborg skal ske med respekt for ældre byggeri, og sikre åbne arealer. Derudover skal trafikhierarkiet vendes, så de bløde trafikanter indtænkes før bilisme. Den offentlig transport skal støttes i højere grad, og forbindelserne skal understøtte en hverdag uden en bil.

Bestyrelsen

Jesper Dam Gynther Knudgaard

Formand

Per Simon Knudsen

Kasserer

Carsten Ørum Skytt

Sekretær

Klara Gynther Knudgaard

Næstforperson

Carsten Bjerre

Bestyrelsesmedlem

Morten Junget

Bestyrelsesmedlem

Poul Elmegaard

Bestyrelsesmedlem

Kim Egeskov

Bestyrelsesmedlem

Johan Brødsgaard

Suppleant